Journalist Iben Maria Zeuthen og Marie Valentin Beck har skrevet kronikken i Information den 5. marts 2022:
Journalister må erkende, at de ikke formidler objektivt
“For tiden oplever vi et øget pres for en kollektiv forståelse af, at identitetsdimensioner har betydning for, hvordan magt opnås og forvaltes. Kulturelt, økonomisk og sprogligt. Det pres og den fornyelse, det forhåbentlig bringer med sig, stiller også nye krav til journalister. Med fremtidens journalistik må følge et krav om fokus på identitetserfaring og bevidstgørelse, så journalister formår at tage bevidst og kritisk stilling til identitetsdimensioner som køn, etnicitet, nationalitet og social baggrund. Det vil skærpe evnen til at udvælge de relevante kilder og eksperter til at anvende det mest præcise sprog og til at stille de rette spørgsmål.”