Det handler ikke om hvorvidt man er et godt eller dårligt menneske. Det handler slet ikke om at undskylde sexistisk adfærd og magtmisbrug. Det handler om at anerkende at konceptet “kvinder med magt” er nyt, og at vi i høj grad fodres strukturelt, kulturelt og sprogligt med det modsatte udtryk – at magten er maskulin. Vi er stadig i en tilvænningsperiode, og ved at bilde os det modsatte ind, gør vi ligestillingen en bjørnetjeneste.

Det betyder ikke at der ikke kan sættes skub på tilvænningen – hvilket de løsninger der gribes efter nu også vil bidrage til. Men det største skub skaber vi måske ved at kigge indad og bagud. Bagud for at forstå hvad historien har pålagt os af forhindringer for, at kvinder kan udøve magt lige så uhindret som mænd. Indad for at forstå hvordan køn – og mange andre personlige markører hvoraf hudfarve især er aktuel at fremhæve – altid spiller en rolle i vores møde med andre og påvirker vores perceptioner og adfærd.

Og så er vi tilbage til hvorfor det kræver mod af en leder, at tage denne tyr ved hornene. For den selvindsigt kan være både øjenåbnende, krævende og sætte skred i hele organisationskulturen. Men – er det ikke også det vi gerne vil?”