Djøf og My Law Story inviterer til middag og faglige oplæg om diversitet og inklusion. Marie Valentin Beck holder oplægget “Diversitet og inklusion: en moderne forhandling af magt, ansvar og frihed” til arrangementet.

Arrangementet er for medlemmer af Djøf og gratis at deltage i. Læs mere og find link til tilmelding her.

 

Diversitet og inklusion handler om det, vi gør i hverdagen. Det afspejler vores omgang med frihed og magt til at rumme alle, som de er. Diversitet i samfundet er også diversitet på arbejdspladsen. Diversitet og inklusion skaber tillid og engagement på arbejdspladser og øger medarbejdernes trivsel. Den kan styrkes ved at bringe en mangfoldighed af mennesker sammen i et fællesskab, som er med til at fremme en kultur, der giver det enkelte menneske en oplevelse af tilhørsforhold og involvering.  

Denne aften vender vi forudsætninger for diversitet og inklusion og bliver klogere på:

  • Hvordan agerer man i at skabe diversitet?
  • Hvordan styrker man diversiteten på arbejdspladsen?
  • Hvordan kan vi som enkelte individer og i fællesskab skabe inkluderende arbejdskultur, og være med til at skabe arbejdspladser, som afspejler den diversitet, vi har i samfundet? 

Arrangementet er for alle medlemmer, som ønsker at fremme lige muligheder for sig selv og for alle andre på danske arbejdspladser, i ledelsesgangene og i bestyrelseslokaler.