Bureau M udbyder kurset “Mangfoldighed som genvej til unikke historier” via Mediernes Efteruddannelse.

Kurset afvikles i samarbejde med journalist og rådgiver Milla Mølgaard over tre dage i september og oktober 2021 i Sorø, lige ved Sorø station.

Læs mere og tilmeld dig her

Om kurset

Mangfoldighed er en ny måde at tænke journalistik på, et opgør med gamle vaner, der kan skabe nye muligheder, perspektiver og kontakter, som kan gøre din journalistik mere nuanceret og interessant. Og det er en måde at arbejde på, der åbner helt nye sider af dig selv som journalist eller redaktør.

Dette kursus er for dig, der enten som journalist, redaktør, redaktionssekretær, redaktionsleder eller jourhavende er med til at sætte den journalistiske retning på din redaktion.

På kurset vil du få:

  • Konkrete ideer til hvordan du gennem hele processen fra ide til research, udførelse og udgivelse kan gøre din historie mere original og nuanceret
  • Et rum til at afprøve mangfoldighed og inklusion som en metode til at optimere egen redaktionel og journalistisk praksis
  • Mulighed for at udvikle dig som journalist eller redaktionel leder – bevidsthed om egne potentialer, barrierer og bias.

Det koster 9.995 kr. ex moms at deltage. Er din arbejdsplads medlem af Pressens Uddannelsesfond, kan du få støtte. Støtten er hævet med 50 %, dvs. den udgør 4050 kr.

Whitagram-Image